Langt fra alle egenproduktioner fra Netflix er af høj kvalitet. The Most Assassinated Woman In The World er en film som er under al kritik. Det er en oplevelse, som får vores anmelder til at genoverveje sit abonnement.
Netflix er i den seneste tid begyndt at prioritere deres egne produktioner højere og højere. De har haft mange sucesser på seriefronten med serier som House Of Cards eller Orange Is The New Black. Men ligeså godt som det er gået for deres serier, ligeså hårdt og undervældende er det gået for deres film. Hvordan er den nye fransksprogede Netflix-film, The Most Assassinated Woman In The World så?
Filmen starter godt ud. En interessant åbning på en diset og brolagt gade en nat i 1930'ernes Paris. En kvinde kommer gående, og hun forfølges af en mystisk skikkelse med en kniv. I de kommende scener får vi en interessant opsat fortælling stablet på benene, og filmen virker til at kunne blive interessant. Vi introduceres til Paula Maxa, som kaldes ”Verdens mest myrdede kvinde” på grund af hendes centrale rolle i en lang række makabre teaterstykker, der altid ender med hendes grusomme død. Man fornemmer en dyster og klassisk fransk noir-stemning i de første 5-10 minutter af filmen. Det hele tegner rigtig godt, og man spørger sig selv, ”Er det rent faktisk lykkedes Netflix at producere en god film?”
Svaret er kort og simpelt: Nej. Efter de indledende scener fiser historien ud i ingenting, og filmen snegler sig afsted. Den fastholder med nød og næppe sit publikum ved brug af makabre scener, som fremstår fortryllende sammenlignet med det resterende makværk.
Sceneriet er flot sat op og kostumedesignet fejler ingenting, men det drukner i røgmaskiner og røde lamper, som skal signalere en ildevarslende stemning. Der er simpelthen ikke skyggen af sans for et dragende visuelt udtryk.
Karaktererne er ligeledes håbløst flade og unuancerede. Nogle af dem er decideret banale og kedelige. Specielt nåede jeg at irritere mig grænseløst over et fuldstændigt ligegyldigt element af historien, som involverer en journalist. Denne journalist er med fra starten af filmen, men kommer ikke rigtig nogen vegne med sit arbejde og virker i grunden voldsomt ligeglad med det, han laver. Lige indtil han pludselig ikke er ligeglad, men derimod er manisk besat af sin historie. Det giver ingen mening.
Filmen vælter langsomt og rallende i mål,i hvad der må være en af de dårligste slutninger, der længe er skrevet. Intet forløses og værst af alt, intet af det giver mening. Filmen berører ting i slutningen, som ingen sammenhæng har med resten af filmen. Den fiser ud i sandet uden skyggen af en forklaring.
Generelt er der mange ting i filmen, der ikke giver mening. Bevares filmen er fransk, så der er en sprogbarriere, men selvom mit franske er elendigt, fornægter dårligt skuespil og elendig instruktion sig ikke. The Most Assassinated Woman In The World er en interessant idé, som er blevet til et pulserende mavesår af en film.
